Chios er
Grækenlands femtestørste ø og mere omfattende end man
forventer.
Turismen er ikke
så stor som på naboøerne Samos og Lesvos og er aldrig rigtig
blevet opfordret. Grunden hertil er at økonomien er baseret
på skibsfart og på øens unikke produkt, mastik. Fra 1988 har
charterbureauerne årligt bragt et lille antal fly fra
forskellige lande hertil – til gengæld kommer mange grækere
fra andre dele af Grækenland for at holde ferie. For dem er
især påsken interessant da den bliver fejret på en særlig
måde. Det er ikke svært at forestille sig fordelene ved den
ikke -eksisterende masseturisme, især ikke for dem som
sætter pris på kontakten med de lokale.
Hvad har Chios at tilbyde udover smukke strande og et
dybblåt Ægæisk Hav?
De følgende områder er nogle af øens mest interessante.
Chios, øens hovedstad.
Øens befolkning er omtrent
55.000. Halvdelen bor i og omkring Chios by. Grundet universitetet, der
har til huse i en smuk bygning i centrum, er mange af indbyggerne unge.
Prokimea – den lange promenade langs havnen – er populær blandt unge som
gamle. De mange smarte barer og tradionelle tavernaer gør det til et
livligt sted, både dag og nat. Der er en hyppig forbindelse af færger
mellem Lesvos, Pireaus og Cesme i Tyrkiet.
Indenfor den gamle bydels mure, Kastro, kan man se levn fra den
genovenske og tyrkiske besættelse af øen. På torvet, Platia, vidner en
mineret også om den tyrkiske besættelse, som varede i næsten 400 år. I
dag er den et byzantinsk museum.
Korais-biblioteket blev opført i 1884 og er et af Grækenlands vigtigste
biblioteker. Udover en exceptionel samling af historiske bøger og
malerier er der på anden sal et museum der vidner om lokale traditioner
og værktøj.
Chios’ arkæologiske museum er velholdt og ligger ved siden af
universitetet.
Syd
Chios’
sydligt beliggende landsbyer kaldes også Mastihohoria; mastiklandsbyerne.
Selvom mastik-træer også gror andre steder i middelhavsområdet, er det
kun på den sydlige del af Chios at mastikken kan udnyttes pga. den
substans den her tager. Det harpiksatige produkt har været brugt i
lægebehandling i årevis og bliver stadig høstet på gammeldags måde.
I dag udgør mastik hovedparten i mange forskellige produkter, såsom
tandpasta, tyggegummi, likør, desserter, og skønhedsprodukter.
Naturligvis kan alt dette købes på øen.
Et par af de 23 landsbyer, der igennem århundreder har levet af mastik,
er bestemt et besøg værd. Pyrgi er landsbyen, hvor husene og kirkerne er
blevet dekoreret med at særligt, indskrabet mønster. I Mesta, en
borglandsby, kan man vandrer rundt i de smalle gader som om man var
tilbage i middelalderen. Armolia er kendt for sin smukke keramik og i
Vessa og Olympi kan man gå nogle smukke ture. I Olympi-området findes
nogle usædvanlige grotter, der er mere end 100 millioner gamle. En guide
tilknyttet grotterne tilbyder små ture.
På den sydøstlige kyst nær den hyggelige havneby, Emporios, findes den
fantastiske sorte lavastrand, Mavra Volia.
Kører man mod nord ad vestkysten vil man befinde sig på en af øens mest
imponerende strækninger. Fra sandstranden i Lithi (med de bedste
fisketaverner) til Siderunda (der har en fantastisk solnedgang) vil
naturen overvælde med sine idylliske små laguner og fantastisk klare
vand. Efterhånden som man kommer nordpå ændres terrænet og bliver mere
stenet og stejlt.
Centrale Chios
På
den centrale del af Chios findes flere steder af historisk værdi. I dag
er Anavatos en spøgelsesby, der dog engang var en livlig landsby
placeret højt på et bjerg, i sikkerhed for pirater. Som en reaktion til
den græske uafhængighedskrig i 1821, sendte Tyrkiet året efter tropper
til øen, der slagtede dent meste af befolkning. Chioterne flygtede til
kirker og klostre og til steder som Anavatos, hvor de håbede at kunne
finde sikkerhed. Desværre lykkedes det angriberne at trænge ind i byen
og mange blev dræbt. Det siges at kvinder med dbørn i favnen sprang ned
i afgrunden af frygt. Det store jordskælv der fandt sted 60 år efter,
resulterede i at landsbyen blev totalt efterladt.
Også landsbyen fra 1100-tallet, Avgonima, blev lagt næsten øde. For
nyligt begyndte grækerne at opkøbe de gamle stenhuse og restaurere dem,
og i dag er landsbyen meget charmerende. Den har et torv fra
middelalderen samt en taverna med en skøn udsigt over vestkysten,
hvorfra man kan kombinere god mad med en romantisk solnedgang.
Chios har utallige kirker og klostre, men kronen på værket er uden tvivl
klostret Nea Moni. Det blev bygget af kejser Konstantinos Monomachos for
ca. 1000 år siden og er et vigtigt nationalt monument. Dets kirke er
iblandt få i Grækenland med sin særlige byzantinske arkitektur og nogle
unikke mosaikker og ikoner. Det var i sin tid et munkekloster, men i dag
bor der blot en præst og en nonne.
Nord
På
denne del af øen er klimaet langt mere barskt end på
resten af øen og der bor færre mennesker, men den er
bestemt ligeså attraktiv. Landskabet fra Chios by
overmod nordvest kan sammenlignes med månelandskab.
Volissos er især populær i sommermånederne juli og
august og har skønne strande og et stort udvalg af
barer, restauranter og udlejningsværelser.
Volissos er kronet af dens borg, Kastro, hvorfra man
finder en af øens skønneste udsigter. Også i denne
landsby er mange huse blevet restaureret og genopbygget
i sin gamle form. Seks km længere nordpå ligger klostret
Agia Markella, der er opkaldt efter øens skytshelgen.
Der finder en stor fest sted
på dennes navnedag d. 22 juli, hvor mange drager dertil
på pilgrimsfærd.
Længere østpå ligger Nagos, en smuk bugt med en
småstensstrand og nogle få tavernaer.
Den ligger tæt på Kardamila/Marmaro, som kan blive kaldt
en sømandsby. I den middelalderlige Pitious er det som
om tiden har stået stille og indbyggerne lever
udelukkende af landbrug.
Den billedskønne Langada er favoritsted blandt mange
chiotere.
Bag den smukke kyst ses Chios’ skibsredderø, Inousses,
som den perfekte kulisse til frisk fisk og et glas koldt
ouzo.