Chios
er Grækenlands femtestørste ø og mere omfattende end man forventer.
Turismen er ikke så stor
som på naboøerne Samos og Lesvos og er aldrig rigtig blevet opfordret.
Grunden hertil er at økonomien er baseret på skibsfart og på øens unikke
produkt, mastik. Fra 1988 har charterbureauerne årligt bragt et lille
antal fly fra forskellige lande hertil – til gengæld kommer mange
grækere fra andre dele af Grækenland for at holde ferie. For dem er især
påsken interessant da den bliver fejret på en særlig måde. Det er ikke
svært at forestille sig fordelene ved den ikke -eksisterende
masseturisme, især ikke for dem som sætter pris på kontakten med de
lokale.
Hvad har Chios at tilbyde udover smukke strande og et dybblåt Ægæisk Hav?
De følgende områder er nogle af øens mest interessante.
Chios, øens hovedstad
Øens befolkning er omtrent 55.000. Halvdelen bor i og omkring Chios by.
Grundet universitetet, der har til huse i en smuk bygning i centrum, er
mange af indbyggerne unge. Prokimea – den lange promenade langs havnen –
er populær blandt unge som gamle. De mange smarte barer og tradionelle
tavernaer gør det til et livligt sted, både dag og nat. Der er en hyppig
forbindelse af færger mellem Lesvos, Pireaus og Cesme i Tyrkiet.
Indenfor
den gamle bydels mure, Kastro, kan man se levn fra den genovenske og
tyrkiske besættelse af øen. På torvet, Platia, vidner en mineret også om
den tyrkiske besættelse, som varede i næsten 400 år. I dag er den et
byzantinsk museum.
Korais-biblioteket blev opført i 1884
og er et af Grækenlands vigtigste biblioteker. Udover en exceptionel
samling af historiske bøger og malerier er der på anden sal et museum
der vidner om lokale traditioner og værktøj.
Chios’ arkæologiske museum er velholdt og ligger ved siden af
universitetet.
Syd
Chios’ sydligt beliggende landsbyer kaldes også Mastihohoria;
mastiklandsbyerne.
Selvom
mastik-træer også gror andre steder i middelhavsområdet, er det kun på
den sydlige del af Chios at mastikken kan udnyttes pga. den substans den
her tager. Det harpiksatige produkt har
været brugt i lægebehandling i årevis og bliver stadig høstet på
gammeldags måde. I dag udgør mastik hovedparten i mange forskellige
produkter, såsom tandpasta, tyggegummi, likør, desserter, og
skønhedsprodukter. Naturligvis kan alt dette købes på øen.
Et par af de 23 landsbyer, der igennem
århundreder har levet af mastik, er bestemt et besøg værd. Pyrgi er
landsbyen, hvor husene og kirkerne er blevet dekoreret med at særligt,
indskrabet mønster. I Mesta, en borglandsby, kan man vandrer rundt i de
smalle gader som om man var tilbage i middelalderen. Armolia er kendt
for sin smukke keramik og i Vessa og Olympi kan man gå nogle smukke ture.
I Olympi-området findes nogle usædvanlige grotter, der er mere end 100
millioner gamle. En guide tilknyttet grotterne tilbyder små ture.
På den sydøstlige kyst nær den hyggelige havneby, Emporios, findes den
fantastiske sorte lavastrand, Mavra Volia.
Kører
man mod nord ad vestkysten vil man befinde sig på en af øens mest
imponerende strækninger. Fra sandstranden i Lithi (med de bedste
fisketaverner) til Siderunda (der har en fantastisk solnedgang) vil
naturen overvælde med sine idylliske små laguner og fantastisk klare
vand. Efterhånden som man kommer nordpå ændres terrænet og bliver mere
stenet og stejlt.
Centrale Chios
På den centrale del af Chios findes flere steder af historisk værdi. I
dag er Anavatos en spøgelsesby, der dog engang var en livlig landsby
placeret højt på et bjerg, i sikkerhed for pirater. Som en reaktion til
den græske uafhængighedskrig i 1821, sendte Tyrkiet året efter tropper
til øen, der slagtede dent meste af befolkning.
Chioterne flygtede til kirker og klostre og til steder som Anavatos,
hvor de håbede at kunne finde sikkerhed. Desværre lykkedes det
angriberne at trænge ind i byen og mange blev dræbt. Det siges at
kvinder med dbørn i favnen sprang ned i afgrunden af frygt. Det store
jordskælv der fandt sted 60 år efter, resulterede i at landsbyen blev
totalt efterladt.
Også landsbyen fra 1100-tallet,
Avgonima, blev lagt næsten øde. For nyligt begyndte grækerne at opkøbe
de gamle stenhuse og restaurere dem, og i dag er landsbyen meget
charmerende. Den har et torv fra
middelalderen samt en taverna med en skøn udsigt over vestkysten,
hvorfra man kan kombinere god mad med en romantisk solnedgang.
Chios har utallige kirker og klostre, men kronen på værket er uden tvivl
klostret Nea Moni. Det blev bygget af kejser Konstantinos Monomachos for
ca. 1000 år siden og er et vigtigt nationalt monument.
Dets kirke er iblandt få i Grækenland med sin
særlige byzantinske arkitektur og nogle unikke mosaikker og ikoner. Det
var i sin tid et munkekloster, men i dag bor der blot en præst og en
nonne.
Nord
På denne del af øen er klimaet langt mere barskt end på resten af øen og
der bor færre mennesker, men den er bestemt ligeså attraktiv. Landskabet
fra Chios by overmod nordvest kan sammenlignes med månelandskab.
Volissos er især populær i sommermånederne
juli og august og har skønne strande og et stort udvalg af barer,
restauranter og udlejningsværelser.
Volissos er kronet af dens borg, Kastro,
hvorfra man finder en af øens skønneste udsigter. Også i denne landsby
er mange huse blevet restaureret og genopbygget i sin gamle form. Seks
km længere nordpå ligger klostret Agia Markella, der er opkaldt efter
øens skytshelgen.
Der finder en stor fest
sted på dennes navnedag d. 22 juli, hvor mange drager dertil på
pilgrimsfærd.
Længere østpå ligger Nagos, en smuk bugt med en småstensstrand og nogle
få tavernaer. Den ligger tæt på Kardamila/Marmaro, som kan blive kaldt
en sømandsby. I den middelalderlige Pitious er det som om tiden har
stået stille og indbyggerne lever udelukkende af landbrug. Den
billedskønne Langada er favoritsted blandt mange chiotere. Bag den
smukke kyst ses Chios’ skibsredderø, Inousses, som den perfekte kulisse
til frisk fisk og et glas koldt ouzo.